Foto: PostNord

”Dataminds og PostNord har haft et mangeårigt samarbejde, og Dataminds har altid været en leverandør, som vi har stolet på. De har hjulpet med at udarbejde, analysere og implementere Customer Insights på tværs i PostNord og sikret kvaliteten af de resultater, som vi har lavet handlingsplaner efter.

Vi havde på et tidspunkt kundetilfredshedsanalyser, hvor data blev struktureret oppefra og ned. Dataminds kom med den idé, at vi skulle kigge på det nedefra og op, så data blev struktureret på en mere hensigtsmæssig måde, sådan at forskellige datakilder kunne hænge sammen i et hele. Og de har hjulpet os til bedre at forstå dataflows internt hos os. Meget af det arbejde, de har lavet, har handlet om at strukturere data og rapportering, og nu er vi på vej over i Power BI. Nogle opgaver har de lavet fra A til Z. Men tit har de også været med i starten og slutningen i forhold til større projekter, vi har i gang. Dataminds har hjulpet os med at sikre, at datagrundlag og senere rapportering sker på den mest cost-effektive og brugervenlige måde. I forhold til analyser, er vi blevet mere bevidste om at se det hele som én analyseproces med in- og output. Derudover har vi fået effektiviseret vores indkøb af  analyser fra andre leverandører efter den analysemodel, som Dataminds har introduceret. Vi har også kunne stille krav om mere gennemskuelighed fra andre leverandører.

Samarbejdet har fungeret fint fagligt, hvor selve løsningen, de har lavet, modsvarer vores forventninger. Dataminds hører til kategorien af leverandører, der laver meget få fejl. Og de er hurtige til at rette op på dem. Opdager de selv en fejl, melder de ud, og siger at det skal laves om. De er gode til at forholde sig til problemstillinger, og spørge, om man kan lave noget på en anden måde. Vi har også brugt Kim Lillesøe som sparringspartner og fået nogle synspunkter på en diskussion med et andet analyseinstitut. Han har desuden været proaktiv og selv ringet med input, hvis han havde noget. Det siger os, at vi har med en leverandør at gøre, som er engageret i kunden.

Jeg vil gerne anbefale Dataminds til andre, og har også allerede gjort det, hvor jeg har talt positivt om dem. Også internt her i huset. Og i forhold til tilgængelighed kan man ringe til dem, og de er fleksible, også med kort varsel. De er villige til at tage fra, og ringer hurtigt tilbage. Det er meget behageligt, at man også får hurtigt svar tilbage på mail. Det virker til, at de tænker meget over kundens behov, og de er gode til at sætte sig i kundens sted, så jeg får den løsning, der passer til os. Skulle der være noget, der skal ændres, er der altid gode argumenter for det.”

Peter R. B. Hatlö, Market Research Manager, PostNord